Blog Image

Low-Till

Hvad er Conservation Agriculture?

Conservation Agriculture Posted on 04 Jun, 2018 11:28:46

I Low-Till metoden anvender vi nøgleprincipperne i Conservation Agriculture. Overordnet set betyder det minimal forstyrrelse af jorden ved at undgå pløjning og harvning. Her kan du læse om Conservation Agriculture.

Med minimal mekanisk forstyrrelse af jorden, permanent plantedække af dyrkningsfladen og et sædskifte, der i sin vekslen mellem forskellige afgrøder kan vi reducere smittetryk og ukrudtsproblemer, samtidig med at vi fremmer jordbundens struktur. Det permanente plantedække giver levested for nytteorganismer som hjælper os med at håndtere plantebeskyttelse og reducere pesticidforbruget. Mange års undersøgelser viser, at udbyttet af Low-Till systemer er det samme eller højere end i det traditionel dyrkning med pløjning afhængigt af, hvor godt jorden har regenereret. Dertil kommer besparelserne på tid og maskinomkostninger.

Med Low-Till kan der opnås gode udbytter samtidig med at der spares på pesticider, penge og tid. Til sammen giver det en bedre lønsomhed for landmanden.

De tre bærende principper i Conservation Agriculture

  • Direkte såning med minimal jordbearbejdning
  • Permanent dække af jorden med planter eller planterester
  • Varieret sædskifte

Et af nøgleprincipperne i Conservation Agriculture er minimal forstyrrelse af jorden i form af jordbearbejdninger som pløjning og harvning.
Pløjning er et energikrævende dyrkningstiltag, som medfører en voldsom forstyrrelse af de naturlige jordbundsprocesser og -organismer. Ved pløjning får man vendt en pulje af ukrudtsfrø op, som har ligget i dvale siden sidste pløjning og som herved har bevaret sin spireevne. Ved pløjning ”opblander og fortynder” man samtidig jordens indhold af organisk materiale, som allerede er under pres, i stedet for i højere grad at bevare materialet øverst, hvor det gør størst nytte. Den øgede omsætning af organisk materiale øger desuden udviklingen af klimagasser, og har dermed en negativ klimapåvirkning. Pløjning medfører også, at jordens overfladelag i en periode ligger helt og senere delvist blottet for plantedække og dermed udsat for vind- og vanderosion.
Særligt udfordringerne med erosion har medført, at man i andre dele af verden i en årrække har eksperimenteret med at reducere jordbearbejdning mest muligt, og helst helt undgå jordbearbejdning. Jorderosion er nemlig på verdensplan en af de væsentligste trusler mod produktion af fødevarer og ved at dyrke jorden uden jordbearbejdning kan dette problem reduceres væsentligt.

Et andet nøgleprincip i CA er at jordoverfladen skal være beskyttet af et permanent dække af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester, og at afgrøderester altid efterlades på marken. Det permanente dække beskytter jordoverfladen og giver samtidig levegrundlag for en rig jordbundsfauna, som igen kan være med til at fremme en god jordstruktur og frigive næringsstoffer ved nedbrydning af planterester. Især regnorme er vigtige for denne proces, idet de omsætter afgrøderester, samtidig med at de laver jordbearbejdning. Når man holder op med at pløje og efterlader afgrøderester forøges regnormenes antal kraftigt.

Det permanente dække af jordoverfladen med levende og/eller dødt organisk materiale er med til at sikre en positiv og selvforstærkende spiral, hvor jordens frugtbarhed beskyttes og gradvist forbedres. De gode levevilkår for jordbundsfaunaen sikrer samtidig et fødegrundlag for mange arter i agerlandet, f.eks. agerhøns og lærker, og CA fremmer derfor også biodiversiteten.

Det tredje nøgleprincip i CA er et varieret sædskifte, hvor man aldrig har den samme afgrøde to år i træk. Det varierede sædskifte modvirker en opformering af sygdomme, skadedyr og ukrudt, hvilket gør det lettere at håndtere plantebeskyttelse og reducerer pesticidforbruget.



GD Drill leveret til projektet “Grønne Marker og Stærke Rødder”

Weaving GD Drill Posted on 04 Jun, 2018 11:16:38

Weaving
såteknik gør det muligt at dyrke jorden uden at skabe jordforstyrrelse. Når vi
undgår at forstyrre de naturlige jordbundsprocesser, kan vi sikre
jordfrugtbarhed og god jordstruktur. Grønne Marker og Stærke Rødder bruger
såmaskinen Weaving GD Drill i forsøgsparcellerne.

Landbruget har pløjet
jorden i mange hundrede år, og det var oprindeligt den eneste måde at foretage
en vellykket etablering af en afgrøde. Ved pløjning af jorden eventuelt
efterfulgt at harvning og tromling, får man skabt et jævnt og rent såbed for
den ønskede afgrøde.

Men pløjning er også
et meget energikrævende dyrkningstiltag, som medfører en voldsom forstyrrelse
af de naturlige jordbundsprocesser og -organismer. Udover forstyrrelsen, får
behandlingen også vendt de ukrudtsfrø op, som har ligget i dvale siden sidste
pløjning. Ved pløjning opblandes og fortyndes jordens indhold af organisk
materiale i stedet for i højere grad at bevare materialet øverst, hvor det gør
størst nytte. Den øgede omsætning af organisk materiale øger jordens
overfladelag i en periode og blotter den for plantedække. Dermed udsattes
jorden for vind- og vanderosion.

Særligt udfordringerne
med erosion har medført, at man i andre dele af verden i en årrække har
eksperimenteret med at reducere jordbearbejdning mest muligt, og helst helt
undgå jordbearbejdning. Jorderosion er på verdensplan en af de væsentligste
trusler mod produktion af fødevarer. Ved at dyrke jorden uden jordbearbejdning
kan dette problem reduceres væsentligt.

Teknologi muliggør effektiv dyrkning uden
jordbearbejdning

I dag har man
teknologien til at så direkte i en stubmark eller en efterafgrøde. Sammen med
et godt sædskifte med efterafgrøder, gør det muligt at opnå gode resultater
uden jordforstyrrelse. I projektet Grønne Marker og Stærke Rødder udlægges der
udover de forskningsmæssige forsøg, større test- og demonstrationsparceller,
hvor de tekniske muligheder og effekter at GD Drill-såteknikken undersøges og
demonstreres.

Weaving GD Drill – Projektets såmaskine

Såmaskinen Weaving GD
Drill blev lanceret i 2015 af ​​Weaving Maskinery som i over 20 år har
beskæftiget sig med udstyr til pløjefri dyrkning. GD Drill er udviklet i
samarbejde med landmand Tony Gent fra Lincolnshire med særligt henblik på
såning direkte i kraftige efterafgrøder. Projektets såmaskine er derfor et
væsentligt element i forhold til at kombinere brugen af kraftige efterafgrøder
med no-till (ingen jordbearbejdning) i projektets forsøgsparcel drevet
med Conservation Agriculture. Når maskinen har passeret, er behandlingen stort
set usynlig, som det fremgår af filmen her:

Maskinen giver en
meget lav jordforstyrrelse med sine vinklede skiveskår som placerer frøet i et
smalt skår, som sikrer at den løse jord over frøet ikke forstyrres. Hovedfordelen
ved GD såmaskinen er dens evne til at tilpasse sig alle såsystemer, jordtyper
og afgrødeforhold. Derved kan den bruges fleksibelt i notill-dyrkning i
kombination med de traditionelle metoder til etablering af afgrøder.

Sådan fungerer Weaving DG Drill

Konceptet om GD
skiveskærkonstruktion baserer sig på et sæt skiver fastgjort i en vinkel på 25
grader. Den større ydre skive skærer sig i jorden, hvorimod den mindreindre
skive løfter toplaget af den gennemskårne jord ved at danne en sårille, således
at frøene lægges præcist i jorden. Denne proces eliminerer åbning af sårillen
og medvirker til en mere effektiv lukning af sårillen.

Det løftede jordlag
bliver presset mod frøene vha. et enkelt trykhjul. Endvidere bruges trykhjulet
til justering af skiveskærenes dybde. Sådybden justeres ved at trykhjulet
flyttes i en række huller, i en dybde fra 16-144 mm med 16 mm mellemrum.
Skiveskærene belastes individuelt af et hydrauliksystem med ca. 200 kg
skiveskærstryk, hvilket hjælper med at fastholde god jordkontakt.

Maskinen
forhandles i Danmark af Jens M. Sørensen +45 31 55 99 16



Bæredygtig fødevareproduktion -Kan pløjefri dyrkning og økologi gå hånd i hånd?

Low-Till økologi Posted on 04 Jun, 2018 10:52:18

Alle taler om bæredygtighed og økologi som de vigtigste trends, der driver fremtidens forbrugeradfærd og dermed fødevaremarkedet. Salget stiger kontinuerligt og væksten begynder også at tage fat i de mindre byer. I takt med salgstallene, stiger også interessen for omlægning hos producenterne. Men selv med den omlægningshastighed, vi oplever nu, er økologien ikke nok til at sikre en bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden. Med sit høje Co2 aftryk og relativt lave udbytte, er der behov for, at også økologien videreudvikles. En mulighed for at opnå et endnu mere bæredygtig dyrkningssystem og sænke CO2 aftrykket fra den økologiske dyrkningsform kunne gå igennem reduktion af behandlingerne i marken.

Økologien har efterhånden vundet terræn i hele Danmark. Så meget, at den har indtaget en plads i debatten hos de fleste kommuner ved kommunalvalget hvor den bryder de traditionelle partiskel og ses som et middel til erhvervsudvikling, bæredygtige institutioner eller sundhedsfremme. Næsten 1.000 landmænd har i år søgt støtte hos Miljø- og Fødevareministeriet til at omlægge deres bedrift til økologi eller udvide deres eksisterende økologiske areal, som nu samlet set svarer til 41.00 ha eller to gange Møn. Udviklingen er drevet af en voksende interesse for og bevidsthed omkring sundhed og bæredygtighed hos forbrugerne, som gør økologien til en god forretning for landmanden. Men selvom økologien har ry for at være den mest bæredygtige dyrkningsform, kæmper den med højere CO2 aftryk og lavere udbytter end den konventionelle dyrkningsform.

Når vi taler om en bæredygtig fødevareproduktion har den pesticidfri økologi en værdig konkurrent i pløjefri dyrkning, som er kendetegnet ved minimal jordbearbejdning og dermed minimalt ressourceforbrug i form af tid og brændstof. På den måde kan der opnås høje udbytter under hensyntagen til biodiversitet, jordfrugtbarhed og CO2 forurening. For at bane vej for den kommende afgrøde, sprøjtes den ned med Round-up og der anvendes stadig bekæmpelsesmidler i nogen grad.

En bæredygtig kombination

Hvis disse to dyrkningssystemer kunne kombineres, ville vi så at sige have den perfekte løsning til fremtidens fødevareproduktion. En løsning, der sparer drikkevandet for pesticidrester, giver høje udbytter relativt til ressourceinput, minimerer klimapåvirkningen og er skånsom overfor biodiversiteten. Det er bare ikke muligt, mener de fleste eksperter.

Den påstand har Jens Møller Sørensen fra Vejen imidlertid besluttet sig for at udfordre. Han har nemlig kastet sig ud i at drive din bedrift med pløjefri økologi. Og måske kan de to systemer faktisk forenes succesfuldt, mener Økologisk landsforening. Den påstand har Jens Møller Sørensen fra Vejen imidlertid besluttet sig for at udfordre. Han har nemlig kastet sig ud i at drive din bedrift med pløjefri økologi. Og måske kan de to systemer faktisk forenes succesfuldt, mener Økologisk landsforening. Foreningen har i samarbejde med FRDK indledt et lignende projekt, som undersøger muligheden for at skabe nye, bæredygtige dyrkningssystemer med fokus på jordens frugtbarhed gennem projektet Carbon Farm. Projektet er støttet af GUDP programmet og ledes af Janne Aalborg, der er chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Følg med i udviklingen af Jens´pløjefri økologi her på bloggen!