Alle taler om bæredygtighed og økologi som de vigtigste trends, der driver fremtidens forbrugeradfærd og dermed fødevaremarkedet. Salget stiger kontinuerligt og væksten begynder også at tage fat i de mindre byer. I takt med salgstallene, stiger også interessen for omlægning hos producenterne. Men selv med den omlægningshastighed, vi oplever nu, er økologien ikke nok til at sikre en bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden. Med sit høje Co2 aftryk og relativt lave udbytte, er der behov for, at også økologien videreudvikles. En mulighed for at opnå et endnu mere bæredygtig dyrkningssystem og sænke CO2 aftrykket fra den økologiske dyrkningsform kunne gå igennem reduktion af behandlingerne i marken.

Økologien har efterhånden vundet terræn i hele Danmark. Så meget, at den har indtaget en plads i debatten hos de fleste kommuner ved kommunalvalget hvor den bryder de traditionelle partiskel og ses som et middel til erhvervsudvikling, bæredygtige institutioner eller sundhedsfremme. Næsten 1.000 landmænd har i år søgt støtte hos Miljø- og Fødevareministeriet til at omlægge deres bedrift til økologi eller udvide deres eksisterende økologiske areal, som nu samlet set svarer til 41.00 ha eller to gange Møn. Udviklingen er drevet af en voksende interesse for og bevidsthed omkring sundhed og bæredygtighed hos forbrugerne, som gør økologien til en god forretning for landmanden. Men selvom økologien har ry for at være den mest bæredygtige dyrkningsform, kæmper den med højere CO2 aftryk og lavere udbytter end den konventionelle dyrkningsform.

Når vi taler om en bæredygtig fødevareproduktion har den pesticidfri økologi en værdig konkurrent i pløjefri dyrkning, som er kendetegnet ved minimal jordbearbejdning og dermed minimalt ressourceforbrug i form af tid og brændstof. På den måde kan der opnås høje udbytter under hensyntagen til biodiversitet, jordfrugtbarhed og CO2 forurening. For at bane vej for den kommende afgrøde, sprøjtes den ned med Round-up og der anvendes stadig bekæmpelsesmidler i nogen grad.

En bæredygtig kombination

Hvis disse to dyrkningssystemer kunne kombineres, ville vi så at sige have den perfekte løsning til fremtidens fødevareproduktion. En løsning, der sparer drikkevandet for pesticidrester, giver høje udbytter relativt til ressourceinput, minimerer klimapåvirkningen og er skånsom overfor biodiversiteten. Det er bare ikke muligt, mener de fleste eksperter.

Den påstand har Jens Møller Sørensen fra Vejen imidlertid besluttet sig for at udfordre. Han har nemlig kastet sig ud i at drive din bedrift med pløjefri økologi. Og måske kan de to systemer faktisk forenes succesfuldt, mener Økologisk landsforening. Den påstand har Jens Møller Sørensen fra Vejen imidlertid besluttet sig for at udfordre. Han har nemlig kastet sig ud i at drive din bedrift med pløjefri økologi. Og måske kan de to systemer faktisk forenes succesfuldt, mener Økologisk landsforening. Foreningen har i samarbejde med FRDK indledt et lignende projekt, som undersøger muligheden for at skabe nye, bæredygtige dyrkningssystemer med fokus på jordens frugtbarhed gennem projektet Carbon Farm. Projektet er støttet af GUDP programmet og ledes af Janne Aalborg, der er chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Følg med i udviklingen af Jens´pløjefri økologi her på bloggen!